Det blev en begivenhedsrig torsdag eftermiddag og aften, da vi afholdt generalforsamling torsdag d. 27. marts 2025.
Vi satte rekord på deltagerantallet med over 120 deltagere. Det vidner om stor tilslutning og opbakning, og ikke mindst interesse, i vores arbejde. Det er glædeligt at se, at vi hvert år slår sidste års rekord for deltagere.
Ny bestyrelsessammensætning
Der var i alt 14 kandidater på stemmesedlen til bestyrelsen - en rekord vi ikke før har set, og vi er stolte og beærede over den store interesse i at drive Holbæk Erhvervsforum fremad.
Der var dog "kun" 5 pladser til besætning, hvorfor vi måtte skuffe 9 kandidater.
Først og fremmest skal lyde et meget stort tak til afgående formand, Jan Bybjerg. Efter at være blevet valgt ind i det daværende repræsentantskab i 2016 og valgt til formandsposten i 2022, har Jan haft stor betydning og positiv påvirkning af Holbæk Erhvervsforums fremdrift de seneste 9 år. Tusind tak.
Derudover siger vi også tak til afgående næstformand, Jan Steinicke, og afgående bestyrelsesmedlemmer Jørgen Ravnsbæk og Heidi Rosendal Larsen.
Den nye bestyrelse konstituerede sig med 4 nye medlemmer og ny bestyrelsesledelse: