Fem nye ansigter – og et stærkere hold i Holbæk Erhvervsforum
Anette, Jesper, Lene, Mikael og André.
De fem navne kan jeg kun opfordre jer alle sammen til at lære at kende. Det er nemlig navnene på de fem nye medarbejdere i Holbæk Erhvervsforum, som vi alle sammen kommer til at møde igen og igen. Siden sommerferien er de kommet ombord i den rækkefølge, der fremgår af overskriften. Hver for sig er de trådt ind ad døren, og selvom den sidste kun har været her en enkelt dag og de andre henholdsvis ni uger, fire uger og to gange ni dage, så er der over hele linjen gåpåmod, godt humør og allerede rigtig meget i gang.