Vi hylder dem, der gør en forskel

Hvert år er der virksomheder og mennesker i Holbæk Kommune, som fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Dem, der tør satse på en idé, skaber nye muligheder, tager ansvar eller gør en særlig indsats på deres arbejdsplads.

Med fire forskellige priser er vi med til at sætte fokus på nogle af dem, der bidrager til at udvikle vores lokale erhvervsliv.

Årets Iværksætterpris

En god idé er én ting. At føre den ud i livet er noget andet.

Årets Iværksætterpris hylder en iværksætter, der har drevet virksomhed i højst tre år og har vist særligt initiativ, nytænkning og gåpåmod.

Der lægges blandt andet vægt på evnen til at omsætte idéer til virkelighed, skabe vækst i omsætning og beskæftigelse og gøre virksomheden synlig.

Årets Erhvervspris

Årets Erhvervspris går til en virksomhed i Holbæk Kommune, der har gjort sig særligt bemærket.

Det kan være ved at turde satse, tage nye initiativer, udvikle innovative produkter eller ydelser eller udvise kreativitet i måden at drive virksomhed på.

Der lægges også vægt på virksomhedens ansvar for omverdenen, herunder medarbejderforhold, uddannelse, socialt ansvar, klima og miljø.

Årets Lærling/Elev

Fremtidens faglærte fortjener også at blive hyldet.

Årets Lærling/Elev er en ny pris, der uddeles for første gang ved nytårskuren i januar 2027.

Prisen går til en lærling eller elev, der har gjort en særlig forskel på sin arbejdsplads. Det kan være gennem faglig dygtighed, personlig udvikling, hjælpsomhed, opfindsomhed eller et særligt bidrag til fællesskabet.

Virksomheder og offentlige institutioner i Holbæk Kommune kan indstille lærlinge og elever, som er i gang med deres sidste uddannelsesår eller netop har afsluttet deres uddannelse. Et dommerpanel udvælger vinderen.

Holbæk Kommunes CSR-pris

Et godt arbejdsliv skal have plads til flere.

Med CSR-prisen hædrer Holbæk Kommune en lokal virksomhed, der tager et særligt socialt ansvar og hjælper mennesker, som kan have svært ved at få eller fastholde en plads på arbejdsmarkedet.

Det kan eksempelvis være gennem ansættelse af medarbejdere med behov for særlig støtte, mentorordninger, praktik- og lærlingepladser eller en målrettet indsats for at fastholde medarbejdere.

Prisen sætter fokus på virksomheder, der viser, hvordan socialt ansvar kan gøre en konkret forskel.

Hvornår uddeles priserne?

Årets Iværksætterpris, Årets Erhvervspris og Årets Lærling/Elev uddeles ved Holbæk Erhvervsforums årlige nytårskur.

Her samles det lokale erhvervsliv for at fejre de nominerede og kåre årets vindere.

Holbæk Kommunes CSR-pris uddeles ved et særskilt arrangement, som kommunen og Holbæk Erhvervsforum inviterer til.

Hvad siger vores medlemmer: