Igen i år åbnede Holbæk Erhvervsforum dørene til et brag af en nytårskur!
Over 300 deltagere mødte op i fredags d. 19. januar, da erhversåret 2024 skulle skåles ind, og prisvindere for erhvervsåret 2023 skulle kåres.
Med et skarpt program og til tonerne af Peter Bellis "Holbæk er noget for sig" i bedste Tony Toupé-stil, blev arrangementet skudt i gang med taler fra både borgmester, bestyrelsesformand, erhvervsdirektør m.fl.
Traditionen tro blev kommunens gazeller hyldet, og de eftertragtede priser: Erhvervsprisen og Iværksætterprisen blev uddelt. I år satte afstemningen til årets priser længdespringer-rekord med knap 1.100 stemmer!
Iværksætterprisen gik i år til Amolia ApS. Et stort tillykke skal igen lyde herfra!
Erhvervsprisen gik i år til virksomheden Gislinge Mureren ApS - Stort tillykke!
Holbæk Erhvervsforum vil endnu en gang gerne benytte muligheden til at takke hele Holbæks erhvervsliv for viljen og entusiasmen til at fejre hinanden og dukke op til et fantastisk netværksarrangement. Tak til samarbejdspartnerne der bidrog til et vellykket arrangement: JCI Holbæk, Holbæk Rotary Klub og Sjællandske Medier.
Godt nytår!
Vi ses i 2024 - husk at tjekke, hvilke spændende arrangementer, kunne være noget for dig!
Se vores arrangementskalender her
Ahlgade 1C,
4300 Holbæk
+45 59 44 42 68
heforum@heforum.dk
CVR: 19692337