PRESSEMEDDELELSE: Ny erhvervsdirektør skal styrke udviklingen i Holbæk Erhvervsforum

Ny erhvervsdirektør skal styrke udviklingen i Holbæk Erhvervsforum

Holbæk Erhvervsforum har nu fundet sin nye erhvervsdirektør. Med Hanne Sundin får foreningen en stærk profil med sans for både den sunde drift og de store visioner.

Hun tiltræder stillingen den 28. april og skal stå i spidsen for foreningens videre udvikling og arbejde for både medlemmerne og for at styrke erhvervslivet generelt i hele Holbæk kommune.

Hanne Sundin kommer fra en baggrund i blandt andet Dansk Industri og har stor erfaring med både medlemsforeninger og med at samarbejde med politiske aktører på alle
niveauer. Bl.a. har hun haft ansvar for kommunale samarbejder med 28 Kommuner, som hun vil trække på HEF's fortsatte gode samarbejde med Holbæk Kommune - som leverandør af erhvervsservice, og ikke mindst som virksomhedernes stemme og talerør. Med sig bringer hun en klar ambition om at styrke Holbæk Erhvervsforums profil og blive en endnu tydelige stemme for erhvervslivet i kommunen.

 

“Jeg ser meget frem til at blive en del af Holbæk Erhvervsforum. Alle virksomheder er startet lokalt og har brug for gode lokale forhold. Jeg glæder mig til samarbejdet med såvel medlemmerne som Holbæk Kommune om at styrke det lokale erhvervsliv og skabe muligheder og værdi. Der er allerede et stærkt fundament at bygge videre på, og det glæder jeg mig til,” siger Hanne Sundin.

Det var en enig bestyrelse, der valgte Hanne Sundin til at stå i spidsen for fremtidens Holbæk Erhvervsforum, og her ser man frem til samarbejdet og den nye retning.

“Hanne Sundin har de kompetencer og den erfaring, der skal til for at løfte foreningen videre til fordel for både medlemmer og erhvervsliv i det hele taget. Vi har haft en grundig proces og er overbeviste om, at Hanne er det rette valg til at stå i spidsen for Holbæk Erhvervsforum,” siger Carsten Brandt, bestyrelsesleder i foreningen.

 


 

For yderligere information, kontakt venligst:
Bestyrelsesleder Carsten Brandt
E-mail: cb@heforum.dk
Tlf.: +45 20 20 40 92

Det siger vores medlemmer

Meget tilfredse!

Vi fik nogle gode bud på lokale rådgivere fra Erhvervsforum, da vi havde brug for sparring i en bygge-/godkendelsessag. Vi valgte en af rådgiverne og han ved lige, hvordan vi skal gribe det an.  Så vi er meget tilfredse med henvisningerne
Bettina Bresnov
Bromølle Kro

Udbudsservice

”Jeg har længe været koblet på Erhvervsforums udbudsservice – blot for at følge lidt med i rådgivermarkedet – men pludselig sendte Niels mig et udbud, der var spot on på mine ydelser"
Kenneth Ziersen
Energi Made Right ApS

Godt samarbejde!

”I gør det rigtig godt, og det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer.”
Lene Kildegaard
Partner, godkendt revisor Revisorgården

Gode initiativer og altid positive

"Jeg har været medlem siden 2015 og altid mødt gode initiativer og positiv vilje blandt Erhvervsforums medarbejdere til at gøre en forskel for os i B&A (for at fremme samarbejdet mellem virksomhederne og skabe gode kontakter til Holbæk Kommune) Jeg kan kun anbefale andre at være med i netværket."
John Madsen
Odsherred Maleren

I skubber på!

"Hvor er det bare en fornøjelse og ekstremt værdifuldt at deltage i jeres arrangementer. Hvor må det også være givende for jer, at være med til at skubbe gang i erhvervslivet og hjælpe iværksættere i gang!"
Rikke Rye
Krarup & Rye

Et værdiskabende medlemskab

MerkurNord har siden vores etablering i 2015 været stolte og aktive medlemmer af Holbæk Erhvervforum. Vi har fundet netværket, rådgivningen og særligt arrangementerne meget værdifulde igennem årene, og jeg vil helt klart anbefale enhver virksomhed - uanset størrelse - et medlemskab!
Daniel Hassing
CEO & Partner, MerkurNord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyheder og informationer fra Holbæk Erhvervsforum.
© 2026 Holbæk Erhvervsforum | Hjemmeside af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram