Holbæk Erhvervsforum får nye kræfter på direktørposten

Ved årsskiftet tiltræder Jens Lerager som ny erhvervsdirektør

 

”Bestyrelsen i Holbæk Erhvervsforum har udvalgt Jens Lerager som ny erhvervsdirektør fra årsskiftet”, udtaler bestyrelsesformand Steen Marslew.

Den nye erhvervsdirektør er dermed fundet, og tiltræder stillingen i Holbæk Erhvervsforum 02. januar 2023.

”I samarbejde med konsulentfirmaet Mobako har bestyrelsen gennemført en grundig rekrutteringsproces som resulterede i, at Jens Lerager er udvalgt blandt et felt af stærke kandidater”, understreger Steen Marslew.

Farvel efter 17 år
På Holbæk Erhvervsforums generalforsamling i marts 2022 blev medlemmerne gjort bekendt med, at nuværende erhvervsdirektør Kenny Jensby vælger at gå på pension ved årets udgang. Kenny Jensby er 68 år og har igennem de sidste 17 år varetaget direktørposten, ligesom han også var med til at stifte erhvervsforeningen i1996.

Han udtaler i forbindelse med sin forestående afgang:

”Tiden er kommet til nye kræfter for Holbæk Erhvervsforum. Jeg har været så heldig at få lov at arbejde som direktør de sidste 17 år, og vil med glæde give stafetten videre til min kompetente efterfølger.”

Lokalt tilhørsforhold
Processen har været effektiv og inspirationsfyldt, og det står nu klart, at de nye kræfter som Kenny Jensby efterspørger skal manifesteres med den 23 år yngre afløser ved roret.

Jens er bosat i Tølløse og kommer derfor også med et lokalt tilhørsforhold til kommunen. Han har tidligere arbejdet i bl.a. Slagelse Kommune og DSB S-tog og senest som erhvervschef for Kalundborgegnens Erhvervsråd, hvorfor hans faglige kendskab til feltet uden tvivl også vil komme Holbæk Erhvervsforum til gode.

”Jeg glæder mig meget til at starte i Holbæk Erhvervsforum. Jeg kender jo lidt til foreningen i forvejen fra tidligere samarbejder, og det er en kompetent og veldrevet organisation, jeg skal træde ind i. Sammensmeltningen af Erhvervsforum og Byforum har givet en stærk organisation, og det tætte samarbejde med de lokale erhvervsforeninger og Holbæk Kommune giver et solidt fundament at udvikle videre på”, udtaler Jens Lerager.

658 nye ”kolleger”
Holbæk Erhvervsforum har i dag 658 medlemmer - både små, mellemstore og store multinationale virksomheder, og fungerer som omdrejningspunktet for den lokale erhvervsservice i Holbæk. Tilbud som personlig vejledning, genveje til landsdækkende og internationale netværk, iværksætterkurser og spændende arrangementer er blot en del af de opgaver, som Holbæk Erhvervsforum varetager i dag, og som Jens Lerager ved årsskiftet overtager ledelsen af:

” […] når jeg starter op 2. januar er det sammen med et solidt hold, der kombinerer rutinerede kræfter med nye folk, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med resten
af teamet, med medlemmerne og med alle HEF’s samarbejdspartnere om, at gøre vores område endnu mere attraktivt at drive forretning i”, understreger Jens Lerager.

Der afholdes reception d. 15. december 2022 kl. 14.00-16.00 i Rotationen i Holbæk, hvor gæster kan hilse på både den afgående og tiltrædende direktør.

Jens Lerager
• 45 år
• Cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet
• Kommer fra en stilling som erhvervschef i Kalundborgegnens Erhvervsråd
• Gift med Kamilla og far til to drenge på 11 og 14

 

Vil du og din virksomhed udnytte de mange muligheder for bl.a. netværk og
professionel rådgivning?
Bliv en del af Holbæk Erhvervsforum i dag

Det siger vores medlemmer

Meget tilfredse!

Vi fik nogle gode bud på lokale rådgivere fra Erhvervsforum, da vi havde brug for sparring i en bygge-/godkendelsessag. Vi valgte en af rådgiverne og han ved lige, hvordan vi skal gribe det an.  Så vi er meget tilfredse med henvisningerne
Bettina Bresnov
Bromølle Kro

Udbudsservice

”Jeg har længe været koblet på Erhvervsforums udbudsservice – blot for at følge lidt med i rådgivermarkedet – men pludselig sendte Niels mig et udbud, der var spot on på mine ydelser"
Kenneth Ziersen
Energi Made Right ApS

Godt samarbejde!

”I gør det rigtig godt, og det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer.”
Lene Kildegaard
Partner, godkendt revisor Revisorgården

Gode initiativer og altid positive

"Jeg har været medlem siden 2015 og altid mødt gode initiativer og positiv vilje blandt Erhvervsforums medarbejdere til at gøre en forskel for os i B&A (for at fremme samarbejdet mellem virksomhederne og skabe gode kontakter til Holbæk Kommune) Jeg kan kun anbefale andre at være med i netværket."
John Madsen
Odsherred Maleren

I skubber på!

"Hvor er det bare en fornøjelse og ekstremt værdifuldt at deltage i jeres arrangementer. Hvor må det også være givende for jer, at være med til at skubbe gang i erhvervslivet og hjælpe iværksættere i gang!"
Rikke Rye
Krarup & Rye

Et værdiskabende medlemskab

MerkurNord har siden vores etablering i 2015 været stolte og aktive medlemmer af Holbæk Erhvervforum. Vi har fundet netværket, rådgivningen og særligt arrangementerne meget værdifulde igennem årene, og jeg vil helt klart anbefale enhver virksomhed - uanset størrelse - et medlemskab!
Daniel Hassing
CEO & Partner, MerkurNord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyheder og informationer fra Holbæk Erhvervsforum.
© 2025 Holbæk Erhvervsforum | Hjemmeside af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram