Han vil blive savnet!

Han vil blive savnet!

Holbæk Regionens Erhvervsråds (nu Holbæk Erhvervsforum) første erhvervschef Henrik Hastrup er gået bort 3. februar 2025.

 

Henrik Hastrup deltog som kommunal erhvervschef i årene 1995-1996 frem mod den stiftende generalforsamling 5. november 1996 i arbejdet med at udarbejde det første grundlag for Holbæk Regionens Erhvervsråd – Erhvervsudviklingsprogrammet – der satte retningen for det arbejde som sekretariatet fra etablering 1. januar 1997 satte i gang.

 

Henrik var uddannet ingeniør og ingen tvivl om at byggeri, byggeskik og kultur var nogle af drivkræfterne i hans arbejde for erhvervslivet i Holbækregionen, der dækkede de 4 kommuner Jernløse, Svinninge, Tølløse og Holbæk frem til storkummunereformen i 2007, hvor Tornved kommune blev del af storkommunen Holbæk.

 

Under hans lederskab blev i marts 1997 Lena Green ansat som erhvervssekretær (gik på pension 2024) og i juni 1998 erhvervskonsulent Niels Nielsen, der stadig varetager sine opgaver for Erhvervsforum. Medarbejderne blev valgt ud fra ønsket om at kunne gennemføre de tanker, ideer og planer som politikere og erhvervsfolk i fællesskab havde arbejdet sig frem til skulle være den drivende kraft i et fællesskab – erhvervsnetværket – i området.

 

Og i tiden frem mod Henriks pensionering i december 2005 udvikledes Erhvervsrådet sig fra de stiftende 89 medlemmer til en medlemskare på 356 medlemmer, hvoraf en del havde været med helt fra 5. nov. 1996 – og nogle stadig er med her i 2025!

Et arbejde, der altid udførtes med den rettidige omhu og ordentlighed, som kendetegnede Henrik – og som også gav sig udtryk i hans omsorg for hans medarbejdere.

 

I årene efter har vi i Erhvervsforum med mellemrum haft besøg af Henrik, der af interesse fulgte med i arbejdet med fortsættelsen af det Erhvervsråd/Erhvervsforum han var med til at starte.

En indsjæl der interesserede sig for sine medmennesker og samfundet omkring os, kulturen og erhvervslivet, der bærer det.

 

Han vil blive savnet af mange.

 

Æret være hans minde!

Det siger vores medlemmer

Meget tilfredse!

Vi fik nogle gode bud på lokale rådgivere fra Erhvervsforum, da vi havde brug for sparring i en bygge-/godkendelsessag. Vi valgte en af rådgiverne og han ved lige, hvordan vi skal gribe det an.  Så vi er meget tilfredse med henvisningerne
Bettina Bresnov
Bromølle Kro

Udbudsservice

”Jeg har længe været koblet på Erhvervsforums udbudsservice – blot for at følge lidt med i rådgivermarkedet – men pludselig sendte Niels mig et udbud, der var spot on på mine ydelser"
Kenneth Ziersen
Energi Made Right ApS

Godt samarbejde!

”I gør det rigtig godt, og det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer.”
Lene Kildegaard
Partner, godkendt revisor Revisorgården

Gode initiativer og altid positive

"Jeg har været medlem siden 2015 og altid mødt gode initiativer og positiv vilje blandt Erhvervsforums medarbejdere til at gøre en forskel for os i B&A (for at fremme samarbejdet mellem virksomhederne og skabe gode kontakter til Holbæk Kommune) Jeg kan kun anbefale andre at være med i netværket."
John Madsen
Odsherred Maleren

I skubber på!

"Hvor er det bare en fornøjelse og ekstremt værdifuldt at deltage i jeres arrangementer. Hvor må det også være givende for jer, at være med til at skubbe gang i erhvervslivet og hjælpe iværksættere i gang!"
Rikke Rye
Krarup & Rye

Et værdiskabende medlemskab

MerkurNord har siden vores etablering i 2015 været stolte og aktive medlemmer af Holbæk Erhvervforum. Vi har fundet netværket, rådgivningen og særligt arrangementerne meget værdifulde igennem årene, og jeg vil helt klart anbefale enhver virksomhed - uanset størrelse - et medlemskab!
Daniel Hassing
CEO & Partner, MerkurNord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyheder og informationer fra Holbæk Erhvervsforum.
© 2025 Holbæk Erhvervsforum | Hjemmeside af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram