Til nytårskuren 2027 uddeler vi for første gang prisen til Årets Lærling/Elev i Holbæk.
Her kan du indstille en kandidat.
Holbæk Erhvervsforum hylder for første gang årets lærling/elev i Holbæk Kommune. Vi kårer årets lærling/elev, fordi de er fremtidens faglærte og dem, vi skal leve af i erhvervslivet og i den offentlige sektor i Holbæk - det gælder den dygtige plastmager, den dygtige elektriker, den dygtige detailhandelsassistent, den dygtige SoSu og alle andre, der er i gang med en af de ca. 100 erhvervsuddannelser.
Vi hylder årets lærling/elev, fordi det betyder noget at blive set og anerkendt - både for den enkelte og for de virksomheder, der tager uddannelsesansvar på sig og har de gode lærlinge og elever ansat.
Virksomheden/den offentlige institution indstiller deres lærling/elev, og et dommerpanel udvælger årets vinder. Vinderen bliver fejret til årets nytårskur sammen med prisvinderne af Årets Iværksætter og Årets Virksomhed. Både lærling/elev og den virksomhed der har indstillet dem, bliver inviteret på scenen for at høre dommerpanelets begrundelse og modtage prisen.
Prisen og anerkendelsen går til en lærling/elev, der gør en særlig forskel på arbejdspladsen. Det kan være fagligt eller menneskeligt, f.eks. ved at udvise en særlig grad af faglig dygtighed, i særlig grad har været gennem personlig udvikling personligt, socialt eller fagligt eller bidrager til fællesskabet og det sociale på arbejdspladsen. Det afhænger alene af, hvad den der indstiller lægger vægt på f.eks. faglighed, flittighed, hjælpsomhed, opfindsomhed eller godt kammeratskab,
Alle elever og lærlinge, der er i gang med sidste år af deres uddannelse eller netop har færdiggjort den på en virksomhed eller offentlig institution i Holbæk Kommune, kan indstilles.
Elværket
Gasværksvej 9
4300 Holbæk