Så er vi klar med programmet årets første møde i HEF Ledernetværk.
Denne gang skal vi se lidt ind i vores – erhvervslivet i Holbæk – ansvar for klima, miljø og bæredygtighed. Spørgsmålet er om vi kan vi gøre noget i fællesskab?
Mange virksomheder i Holbæk Kommune er allerede godt på vej i forhold til grøn omstilling, miljø, klimaregnskab, bæredygtighed og ESG.
I Odense har erhvervslivet taget den grønne omstilling skridtet videre. De arbejder ikke længere alene – de arbejder i fællesskab.
Til årets første møde i Ledernetværket har vi inviteret Signe Vestergaard Bansø, som er sekretariatschef i Odense Klimapartnerskab. Et partnerskab der blev etableret tilbage i 2022.
Signe vil give os en indflyvning i hvordan det er gået siden otte virksomheder gik sammen om at stifte Odense Klimapartnerskab, som har til formål at samle byen/kommunen om det fælles mål at opnå klimaneutralitet i 2030.
Vi holder mødet, torsdag den 5. marts, kl. 08:00 – 10:00 i GRAND, Ahlgade 48, Holbæk
Vi skal blandt andet høre om forskellige netværk, klimaambassadører i virksomhederne, events, klimapris etc.
Spørgsmålet er: Kan vi i Holbæk lade os inspirere til at gøre noget lignende i fællesskab?
Vi håber, at du har tid og lyst til at deltage. Vi står klar med en god kop varm morgenkaffe, lunt morgenbrød, et fantastisk netværk og glæder os til at hilse på dig.
GRAND Holbæk
Ahlgade 48
4300 Holbæk
Mandag d. 2. marts
Gratis men tilmelding og medlemskab nødvendig