Hos J&P i Holbæk søger vi en bygningskonstruktør, der vil være med til at udvikle og projektere energirenoveringsløsninger, som gør en mærkbar forskel for både bygningerne og de mennesker, der bor og arbejder i dem.
Om J&P
Vi er et familieejet rådgivende ingeniørfirma med base i Holbæk. Siden 1999 har vi leveret rådgivning, og i dag er vi 45 medarbejdere. Vi er store nok til at løse komplekse projekter, men stadig små nok til, at vi kender hinanden.
Hos J&P bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder, fra konstruktioner og brand til bæredygtighed, miljø og HVAC. Det betyder, at du ikke sidder alene med dine løsninger, men altid har kolleger at sparre med.
Vi arbejder med både mindre opgaver for private og komplekse projekter inden for etagebyggeri, erhverv og industri. Fælles for dem alle er, at vi tager ansvar for hele processen, fra de første idéer til den færdige løsning.
Vi arbejder med mange forskellige renoveringer, både hos private, større boligforeninger og erhverv
Om stillingen
Som bygningskonstruktør i vores energirenoveringsafdeling bliver du en central del af arbejdet med at udvikle og projektere løsninger, der forbedrer eksisterende bygningers energimæssige stand. Du bliver en del af et team på fem kolleger og følger projekterne hele vejen, fra den indledende analyse og projektering til opfølgning på udførelsen.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Din profil
Du trives med at rådgive og projektere og motiveres af at finde løsninger, der er både teknisk velfunderede og praktisk gennemførlige. Du har en naturlig interesse for bygningers konstruktion og energimæssige sammenhænge og kan omsætte analyser til konkrete løsninger.
Du arbejder struktureret med fokus på kvalitet og har styr på både detaljer og helhed. Samtidig trives du i et miljø med tæt samarbejde og faglig sparring. Du har desuden en god situationsfornemmelse og menneskelig forståelse, og du evner at møde mennesker i øjenhøjde med respekt og tålmodighed, hvad enten det er beboere, bygherrer eller håndværkere på pladsen.
Vi forestiller os, at du:
Hvad kan du forvente hos os?
Som familieejet virksomhed lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er kort vej til beslutninger, og hvor vi kender hinanden godt. For os handler en god arbejdsplads også om stærke relationer og om at skabe en hverdag, hvor man trives og har lyst til at være. Det er noget, vi arbejder med hver dag, og som også afspejles i vores medarbejderes vurdering af J&P. Vi blev i 2026 nr. 3 i vores kategori af Danmarks Bedste Arbejdspladser.
Hos os får du:
Praktisk information
Er du klar til at blive en del af J&P?
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte vores HR-ansvarlige Maria Kirkegaard på telefon +45 31 17 85 13 eller mail maria@jogp.dk
Send din ansøgning og CV til maria@jogp.dk senest den 15. november 2026. Vi indkalder til samtaler løbende.
Opfylder du ikke alle kravene? Så vil vi alligevel gerne høre fra dig. Har du den rette indstilling, nysgerrighed og lyst til at udvikle dig, er du måske netop den, vi leder efter.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte vores HR-ansvarlige Maria Kirkegaard på telefon +45 31 17 85 13 eller mail maria@jogp.dk