Spring til indhold

Bestil skattefrit gavekort - klar til salg nu!

Her kan du bestille skattefrit gavekort til dine medarbejdere og se tilsluttede oplevelsesvirksomheder, hvor gavekortet kan anvendes. På de udleverede gavekort er der påtrykt QR-kode, hvor man kan se saldo og tilsluttede virksomheder.
Skattefrit gavekort til oplevelser i Holbæk Kommune

Pris pr. gavekort kr. 24,- + moms samt det beløb – op til kr. 1.200,- som du ønsker, at give til dine medarbejdere skattefrit.

 

Bestil skattefrit gavekort til oplevelser

Hvis du skal bestillere flere med andre beløb
Hvis du skal bestillere flere med andre beløb

Læs mere om skattefrit gavekort nedenfor

Som følge af nedlukningerne i forbindelse med Covid-19 har Folketinget vedtaget, at arbejdsgivere i 2021 kan øge gavebudgettet pr. medarbejder skattefrit med kr. 1.200,-, hvis gaven eller gavekortet anvendes til kultur-, turisme- og oplevelsesvirksomheder, som fx restauranter, hotelophold, caféer, museer, teatre, biografer m.m.

Holbæk Erhvervsforum tilbyder alle arbejdsgivere - private som offentlige i Holbæk kommune, at de kan købe et skattefrit gavekort til deres medarbejdere, som kan bruges i ovennævnte virksomheder. Du kan læse mere om reglerne for brug af gavekortet, og om hvilke typer virksomheder de skattefrie gavekort kan bruges i herunder.

Ved at købe det skattefrie gavekort støtter du op om lokale kultur-, turisme- og oplevelsesvirksomheder.

Bestil dine gavekort nederst på siden fra juni 2021.

Det skattefrie gavekort kan anvendes til:

  • Hotelydelser:
    • Ydelser hos hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller, feriecentre, campingpladser og lignende. Ophold i sommerhuse er også omfattet.
  • Restaurationsydelser:
    • Ydelser hos restauranter, herunder fastfoodrestauranter, caféer, pølseboder og lignende.
  • Forlystelser:
    • Forlystelsesparker, sportslige arrangementer, museer, kunsthaller, teatre og andre udbydere af scenekunstforestillinger, herunder også musicals og revyer, multiarenaer, cirkus, festivaler, spillesteder, koncert- og kulturhuse, zoologiske haver og lignende. Biografer er også omfattet.
  • Pakkerejser er omfattet, hvor hovedaktiviteten er hotel-/restaurationsydelser eller forlystelser.

 

Gavekortet kan også anvendes som betaling for spise- og drikkevarer, der kan tages med hjem til nydelse, dvs. såkaldt to-go, så længe udbyderen også udbyder en eller flere af de ovennævnte omfattede ydelser. Det gælder også, hvis et gavekort til f.eks. en forlystelsespark eller et museum også kan bruges i forlystelsesparkens eller museets gavebutik eller café, så længe udbyderen primært udbyder de ovenfor nævnte omfattede ydelser. Det samme gør sig endvidere gældende for et gavekort til et hotel, der også kan anvendes til f.eks. adgang til fitnessfaciliteter eller spa-behandlinger.

Gavekortet kan ikke anvendes som betaling for spise- og drikkevarer fra to-go eller take-out steder, der ikke er indrettet til siddende gæster, og hvor hovedparten af omsætningen ikke stammer fra de siddende gæster.

(Bemærk: Det er indløsningsvirksomhedens ansvar, at den kun modtager skattefrie gavekort som betaling for ydelser, der er omfattet af den vedtagne lov)

 

Gavekortet vil koste kr. 24,- + moms pr. kort samt det beløb – op til kr. 1.200,- som du ønsker, at give til dine medarbejdere skattefrit.

Kortet er gyldigt til og med den 31. december 2023. Pga. skattefritagelsen kan gavekortet ikke veksles til kontanter.

Har du allerede købt/modtaget et gavekort kan du tjekke din saldo her (link til Nets oprettes snarest)

Se hvor du kan anvende skattefrit gavekort (Listen bliver løbende opdateret, hvis nye virksomheder tilsluttes)

Vi håber, at du vil være med til at bakke op om gavekortet og dermed støtte nogle af de hårdest ramte virksomheder under Corona nedlukningen.

 



Feedback

Sidst opdateret

25.06.2021

Ansvarlig redaktør

Lena Green