Spring til indhold

DM i Skills 2022

DM i Skills er konkurrencer med al den kampgejst, offervilje og ihærdighed som sådanne mesterskaber kræver. Men det er også et kæmpestort skulderklap til faglig stolthed og det gode håndværk.
29.04.2022

Torsdag den 28. april kl. 10.30 åbner DM i Skills 2022. I år afholdes disse helt særlige mesterskaber for erhvervsuddannelser over tre dage i Høng Hallen, og vi vil fra Holbæk Erhvervsforums side opfordre dig til at bakke op om arrangementet, som har rigtig meget at byde på. Den allerbedste måde at bakke op på er, at slå vejen forbi Høng og selv opleve den fantastiske stemning der er til disse mesterskaber. Åbningstiderne finder du nederst i denne mail – og vi lover at der er noget for enhver smag.

DM i Skills er konkurrencer med al den kampgejst, offervilje og ihærdighed som sådanne mesterskaber kræver. Men det er også et kæmpestort skulderklap til faglig stolthed og det gode håndværk.

Hvad kan jeg opleve?
Du kan opleve nogle af de største telte, der nogensinde har været opstillet i Nordvestsjælland. Og inden i teltene kan du opleve en lang række erhvervsuddannelser, som ikke blot konkurrerer om mesterskaberne, men også gør et stort arbejde ud af at informere om uddannelserne. Og det er overordentlig positive og glade elever & lærere der gir den gas.

Fra vores lokale erhvervsskole EUC Nordvestsjælland deltager flg. elever i DM i Skills:

  • Procesoperatør: Patrick Ivan Nielsen, Cecilie Bruhn Nielsen og Nicolai Sandstød Larsen
  • Tagdækker: Christian Marthendal Lublin og Mads Diemar Jørgensen
  • Alubygger: Oliver Kjær og Simon Møller Christensen
  • Glarmester: Tim Iversen, Mads Robert Guhle, Anton Emil Hulgaard Jungsled & Nicolai Grotkorp Frandsen
  • Bygningsmaler: Victoria Zenia Niehau
  • Elektriker: Mads Sørensen
  • Klejnsmed: Martin Rothborg Gregersen og Philip Klintegård Antonsen
  • Flisemurer: Nicki Jensen

Desuden er der tre deltagere med bopæl i Holbæk:

  • Blomsterdekoratør: Emma Emilie Jelstrup Hedegaard
  • Gourmetslagter: Christian Egedal Olsen
  • Urmager: Benjamin Ahlmann Pedersen

Gå ikke glip af DM i Skills 2022 – når blot det afholdes et stenkast herfra (ejendomsmægler lingua). Se åbningstider nedenfor – og adgang er gratis. Tag gerne børn og unge mennesker med – der er gode muligheder for at blive inspireret.  

Læs evt. mere på Skills Danmarks hjemmeside, som du finder et link til her:  https://skillsdenmark.dk/



Feedback

Sidst opdateret

29.04.2022

Ansvarlig redaktør

Lena Green