En af mine absolut favoritbøger er Douglas Adams’ Hitchhikers Guide to the Galaxy - eller Håndbog for Vakse Galakseblaffere - som den noget kluntet er oversat til på dansk. Det er en vanvittig, absurd og virkelig morsom science fiction-fortælling, der bringer dig gennem universer, livsformer og virkeligt gakkede scenarier over 6 bind. Men den starter med et hus. Hovedpersonen Arthur Dent´s hus. Arthur vågner nemlig en morgen med tømmermænd til lyden af bulldozere, der ved nærmere eftersyn viser sig at være i gang med at rive hans hus ned. De skal nemlig gøre plads til en omfartsvej. Arthur protesterer naturligvis, men hans protester fejes af bordet med den begrundelse, at Arthur jo ikke har protesteret, til trods for at plantegningerne for omfartsvejen jo har været tilgængelige hos det lokale planlægningsråd de sidste ni måneder. Dagen før bulldozeren holdt foran Arthurs hus, havde han faktisk for første gang opdaget planerne for omfartsvejen, som han rent faktisk havde kunnet finde hos planlægningsrådet. I deres kælder. Med en lommelygte. Ad en stige. I bunden af et låst arkivskab. På et nedlagt toilet. Bag en dør med påskriften ’Pas på leoparden!’
Det er ikke sådan, der laves lokalplaner i Holbæk Kommune, men jeg tror ikke, at den fornemmelse vores helt Arthur har denne morgen, er særligt langt fra den fornemmelse slagteren i Vipperød havde, da han blev klar over, hvad der er planlagt omkring hans slagtehus.
På den ene side af den grund hans slagtehus ligger på, er der givet byggetilladelse til, at der kan opføres 35-40 boliger. På den anden side af hans grund, er der overvejelser om at lave en lokalplan, der giver mulighed for at opføre et andet flot projekt med interessante familievenlige boliger, spændende uderum og en børneinstitution. Og det er sådan set kernen i hele den her ellers ret komplicerede og temmelig ærgerlige historie.
Bare lige for at få problematikken foldet ud, får du kære læser, et par spørgsmål du lige kan stille dig selv;
Jeg kunne sagtens finde på flere af den type temmelig ledende spørgsmål. Men det er vist ikke nødvendigt. Kan du svare ja til bare 2 eller 3 af dem, begynder du nok også at tegne dig et billede af en rigtig møg-sag, der er lidt mere kompliceret end som så. Grundstenen i konflikten er dog simpel nok; Boliger og slagterier er virkelig ikke opskriften på et uproblematisk naboskab. Og problemet for slagteren i Vipperød er, at det over tid, stort set altid er virksomheden, der må indordne sig, når naboskabet giver problemer.
Det ved slagteren i Vipperød godt. Og nu er byggeriet på nabogrunden gået i gang, så det begynder at blive tydeligt, hvad der vil ske over tid. Beboelsen kommer tættere på og han vil blive presset ud af klager, han vil ikke kunne udvide, han vil få svært ved at sælge eller han vil blive pålagt urealistiske omkostninger til at tilpasse produktionen, så klager kan undgås.
Her kunne man spørge ham, ligesom bulldozerføreren spurgte Arthur Dent; hvorfor har du ikke protesteret, mens tid var. Svaret på det vil sandsynligvis være – og her skal jeg passe på, for jeg lægger ord i en anden persons mund; fordi jeg har haft travlt med at være slagter og drive min virksomhed, og altså ikke har været opmærksom på - eller er blevet gjort tilstrækkeligt opmærksom på, at der var planer for nabogrunden, der kunne lukke min virksomhed. I øvrigt er min virksomhed af en sådan karakter, at det ikke burde blive et problem.
Der findes nemlig en række retningslinjer for hvordan forskellige typer af virksomheder miljøklassificeres. Det gøres de i miljøklasser 1-7 afhængigt af, hvor stor risiko der er for at virksomheden vil være til gene for omgivelserne. Retningslinjerne er lavet for at hjælpe planlæggere til at lave god planlægning, men også for at beskytte de erhvervsvirksomheder der uundgåeligt vil være til gene for omgivelserne. Deres miljøklassificering fortæller nemlig planlæggerne, hvor langt væk fra virksomheden de skal, før de kan begynde at planlægge f.eks. boliger.
De retningslinjer kan du læse i ’Håndbog om Miljø og Planlægning’ ( 87-503-9403-7.pdf (mst.dk) ) og her fremgår det, at der er to kategorier for slagterier. Den ene er ’Slagterier og tarmrenserier’, der har miljøklasse 4 eller 6 afhængigt af, om der modtages levende dyr. Den anden kategori hedder ’Virksomheder for fremstilling af kødkonserves, røgerier og slagterivirksomhed’, der er miljøklasse 6. Og miljøklasse 6 er altså i den tunge ende. Husk på – det er slagteriet med lastbiler og køleanlæg og opskæring og det hele, der er tale om her. Ikke den hyggelige slagterbutik. Selvom den kun kan løbe rundt, fordi man også har slagteriet. Som sagt – man ved godt, at slagterier ikke er gode naboer til beboelse. Derfor har de som udgangspunkt miljøklasse 6. Til sammenligning finder du f.eks. biogasanlæg i klasse 7.
Slagteriet i Vipperød er altså som udgangspunkt en virksomhed i miljøklasse 6. Og er man sådan en virksomhed er man beskyttet på den måde, at der er retningslinjer, der anbefaler, at der skal opretholdes en afstand til boliger på 150-300 meter. Slagteren i Vipperød burde altså være nogenlunde sikker på, at en virksomhed som hans ikke kommer i konflikt med naboerne, hvis han ellers sørger for at tage hensyn og drive den forsvarligt.
Ovre på den anden side af hegnet, står der en anden virksomhed, som måske er blevet glemt lidt i den ophedede debat om den her sag. Det er ejendomsudvikleren, der har fået en byggetilladelse til at opføre 35-40 boliger på baggrund af en lokalplan, der er vedtaget tilbage i 2007 (Den hedder Lokalplan 20.12 og den kan du finde på holb.dk., hvis du har lyst. Her kan du også læse om den høringssproces, der har været omkring planen. Den er i flere trin og minder altså ikke om den fra ’Hitchhikers Guide’)
I forbindelse med udformningen af lokalplanen, har man tilsyneladende gjort sig umage for at gøre det attraktivt for en virksomhed at byde ind på at bygge på området. Man har f.eks. valgt at operere med en miljøafstand til slagteriet på 50 meter, hvilket giver en udvikler større mulighed for at skabe en god forretning, når der skal bygges på grunden. Det er så vidt man kan læse sket på baggrund af en vurdering af de konkrete forhold på stedet. Den virksomhed, der har fået byggetilladelsen har altså fået den med et afstandskrav på 50 meter til slagteriet og ikke på de 150-300 meter, som man måske kunne have forventet, hvis man slavisk havde fulgt retningslinjerne i Håndbog for Miljø og Planlægning.
Tager man de rette briller på, kan det ligefrem ses som et udtryk for fleksibel sagsbehandlingsprocedure og erhvervsvenlighed.
Baggrunden for den konkrete vurdering kender jeg ikke, men både området, produktionen og boligbehovet så garanteret anderledes ud i 2007. Derimod kan jeg sagtens forestille mig konsekvensen; familierne i boliger tæt på et slagteri begynder at blive kede af generne fra produktionen og klager.
Så nu, kære læser, skal vi svare på følgende spørgsmål:
Skal vi tvinge slagteriet til at lukke over tid eller skal vi sende nogen ud med en besked til den anden virksomhed, ejendomsudvikleren om, at de altså alligevel ikke må bygge alle de boliger, vi har givet en byggetilladelse til - og for resten skal ret mange af de fundamenter, der allerede er støbt, lige fjernes igen.
Uanset hvad vi vælger, vil det kunne betyde et væsentligt økonomisk tab for en virksomhed.
Det er, hvis jeg har forstået sagen korrekt, dér stolperne står lige nu. Der er altså tale om en kompliceret situation, hvor to virksomheder risikerer at komme i klemme. Der er med stor sandsynlighed begået nogle fejl undervejs. Den slags sker. Det sker også i Holbæk Erhvervsforum, hvor jeg og mine kollegaer gør hvad vi kan for at undgå det og det sker med garanti også i din organisation. En del af debatten om den her sag på diverse sociale medier, har handlet om at finde fejlkilden. Det er i mine øjne ikke det vigtigste. Det vigtigste er, hvad der sker fra nu af. Hvordan Holbæk Kommune som den ansvarlige planmyndighed håndterer sagen herfra. Det er de handlinger, der vil vise i hvor høj grad man har forståelse for konsekvenserne for den enkelte virksomhed og i hvor høj grad man tager erhvervslivets vilkår alvorligt.
Som erhvervsdirektør er jeg på nuværende tidspunkt ret fortrøstningsfuld. Der er nok tidligere blevet taget uhensigtsmæssige beslutninger, som trods hensigterne har været ædle nok, giver anledning til problemer i dag. Men det er altså ikke et vidnesbyrd om erhvervsfjendtlighed eller et myndighedsapparat uden kompetencer, der tromler hen over erhvervslivet uden hensyn. Det er et udtryk for, at man kan tage fejl, at noget kan have utilsigtede konsekvenser eller at verden ændrer sig.
Jeg er fortrøstningsfuld, fordi der trods kompleksiteten og trods den ulykkelige situation det reelt er, stadig er en mulighed for at få løst det på en rimelig og fornuftig måde. Sporene fra Slagtergården skæmmer stadig. Den situation skal vi ikke ud i igen, hvis vi fortsat skal kunne prale af, hvor attraktiv Holbæk er at drive virksomhed i. Det var dyre lærepenge og skal vi have valuta for dem, skal historien ikke gentage sig i Vipperød.
Den her situation skulle gerne blive et bevis på, at erhvervslivets tarv bliver taget alvorligt og vi i Holbæk vil gå langt for at finde model for både de to virksomheder og for Vipperød. Det er mit klare indtryk, at man gerne vil gå så langt ad den vej, som man overhovedet kan. Og indtil det modsatte er bevist - dét vi som erhvervsforum kommer til at gøre vores bedste for at understøtte.
Denne her sag er en mudret omgang. Hvis vi her i Holbæk Erhvervsforum har forstået den rigtigt, mener vi, at udgangspunktet skal være erkendelsen af, at det lykkelige naboskab i den her situation er en illusion. Det er herfra, at dialogen mellem parterne skal fortsætte. Starter man dér, er det også første skridt til at tage virksomhedernes vilkår alvorligt.
For Arthur Dent løste problemet på en måde sig selv. Ganske kort efter hans diskussion med bulldozerføreren dalede en gruppe kæmpe rumskibe ned fra himlen og gav over alle Jordens højttalere besked om, at Jorden nu ville blive sprængt i luften for at gøre plads til en intergalaktisk omfartsvej, og man i øvrigt i den forbindelse ikke havde modtaget nogen indsigelser mod de planer, der havde været tilgængelige de sidste 50 år på stjernen Alpha Centauri, 4 korte lysår fra jorden.