Iværksætter Danmark - Sæt retning på din forretning

Iværksætter Danmark - Sæt retning på din forretning

Vi i Holbæk Erhvervsforum har i samarbejde med Iværksætter Danmark udarbejdet et workshop forløb for nyopstartede iværksættere (CVR nmr. max. 3 år gammelt).

Nøglen til vækst – både for din virksomhed og for dig selv som iværksætter – ligger i et solidt mentalt fundament: stærke værdier, et formål, der vækker din passion, en retning, der inspirerer, og en vision, du kan mærke helt ind i sjælen.

Dette workshopforløb giver dig værktøjerne til at sætte en klar retning, skabe et autentisk og stærkt fundament og igangsætte handlinger, der sikrer, at du står stærkt – selv når iværksætterhverdagen med modvind, frygt og overvældelse rammer.

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.

Forløbet er oplagt for dig, der:

  • Er ny som iværksætter, og vil starte din forretning på det rette fundament
  • Er godt i gang som iværksætter, men lige nu mærker, hvordan din oprindelige idé eller drøm for forretningen er blevet glemt i hverdagens drift, og mangler værktøjerne til at komme tilbage til kernen
  • Vil styrke dit brand og din position på markedet ved at skabe autentisk og mærkbar markedsføring
  • Vil styrke dit pitch over for kommende investorer, samarbejdspartnere og medarbejdere

Gennem tre moduler og en Q&A-session styrker du din forretning fra fundamentet og op:

Workshop 1: Det mentale fundament

Styrken i at starte på det rette grundlag. Vi arbejder med at bryde begrænsende overbevisninger, finde dine kerneværdier og din livsvaluta, så du står stærkt – også i modvind.

Workshop 2: Formål og retning

Når passionen skal ud over rampen. Med indsigt i din målgruppe og dit WHY lærer du at formulere en formålstekst, der tiltrækker de rette kunder og positionerer din forretning tydeligt i markedet.

Workshop 3: Den mærkbare vision

Vi omsætter din drøm til handling. Med din nye, mærkbare vision, goalmapping og en skarp pitch skaber du den handlingsplan, der fører dig til vækst på 90 dage.

Der skal påregnes hjemmearbejde i forbindelse med hver workshop.

Q&A: Når hverdagen og vanerne rammer

Du får værktøjer til at skabe værdifulde vaner og ritualer, der understøtter dit formål. Her kan du også stille spørgsmål og få sparring på konkrete udfordringer.

Din guide på vejen fra god idé til god forretning 

Rikke Kristine Høyer Schrøder fra beCORE har mere end 30 års erfaring med salg, marketing og forretningsudvikling. Siden 2010 har hun hjulpet flere hundrede virksomheder med at blive stærke og autentiske brands ved at finde eller genfinde deres kerne – fundamentet, der gør det muligt at udvikle strategisk og mærkbar marketing.

 

Tilmeld dig her!

Tidspunkt

24/03/2025
09:00-

Sted

Aktiviteten foregår online

Tilmelding

23. Marts 2025

Pris

Andet

OBS

Kun for iværksættere med CVR nmr. max. 3 år gammelt

Tilmeld

Tilmelding

Med din tilmelding giver du samtykke til at dine tilmeldingsdata gemmes og anvendes til deltagerliste m.m., der kan deles med andre deltagere og Erhvervshus Sjælland i et fælles CRM-system.
0,00 kr.

Du kan tilmelde dig her

Det siger vores medlemmer

Meget tilfredse!

Vi fik nogle gode bud på lokale rådgivere fra Erhvervsforum, da vi havde brug for sparring i en bygge-/godkendelsessag. Vi valgte en af rådgiverne og han ved lige, hvordan vi skal gribe det an.  Så vi er meget tilfredse med henvisningerne
Bettina Bresnov
Bromølle Kro

Udbudsservice

”Jeg har længe været koblet på Erhvervsforums udbudsservice – blot for at følge lidt med i rådgivermarkedet – men pludselig sendte Niels mig et udbud, der var spot on på mine ydelser"
Kenneth Ziersen
Energi Made Right ApS

Godt samarbejde!

”I gør det rigtig godt, og det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer.”
Lene Kildegaard
Partner, godkendt revisor Revisorgården

Gode initiativer og altid positive

"Jeg har været medlem siden 2015 og altid mødt gode initiativer og positiv vilje blandt Erhvervsforums medarbejdere til at gøre en forskel for os i B&A (for at fremme samarbejdet mellem virksomhederne og skabe gode kontakter til Holbæk Kommune) Jeg kan kun anbefale andre at være med i netværket."
John Madsen
Odsherred Maleren

I skubber på!

"Hvor er det bare en fornøjelse og ekstremt værdifuldt at deltage i jeres arrangementer. Hvor må det også være givende for jer, at være med til at skubbe gang i erhvervslivet og hjælpe iværksættere i gang!"
Rikke Rye
Krarup & Rye

Et værdiskabende medlemskab

MerkurNord har siden vores etablering i 2015 været stolte og aktive medlemmer af Holbæk Erhvervforum. Vi har fundet netværket, rådgivningen og særligt arrangementerne meget værdifulde igennem årene, og jeg vil helt klart anbefale enhver virksomhed - uanset størrelse - et medlemskab!
Daniel Hassing
CEO & Partner, MerkurNord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyheder og informationer fra Holbæk Erhvervsforum.
© 2025 Holbæk Erhvervsforum | Hjemmeside af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram