Spring til indhold

Speeddating med ladestanderoperatører for flere EL-ladestandere

Holbæk Erhvervsforum samarbejder med Holbæk Kommune om det stadige fokus på den grønne omstilling. Det omfatter en kommende mobilitetsstrategi med øget fokus på brug af elbiler blandt virksomheder og borgere i Holbæk Kommune.
05.10.2021

Skal din virksomhed eller ejendom have ladestandere til elbiler? Kom til informationsmøde og bliv klogere på hvordan du gør det.

Salget af elbiler er i kæmpe stigning! - Vi kan godt kalde det et gennembrud!

Nye tal fra De Danske Bilimportører viser, at interessen for at købe elbil er stigende. Fire ud af ti solgte biler er opladelige.”

Det var en af overskrifterne i Berlingske den 1. september og det fører frem til den overvejelse, at stadigt flere Elbiler skal parkeres og gerne oplades i samme forbindelse.

 

Holbæk Erhvervsforum samarbejder med Holbæk Kommune om det stadige fokus på den grønne omstilling.

Det omfatter en kommende mobilitetsstrategi med øget fokus på brug af elbiler blandt virksomheder og borgere i Holbæk Kommune.

Det skal være attraktivt at skifte til elbil. Derfor skal vi sikre os en tilstrækkelig ladeinfrastruktur og udnytte P-plads-muligheder i størst muligt omfang (døgnet rundt).

I den forbindelse inviterer vi til et informationsmøde den 5/10 2021, hvor vi som et ”speed-datingarrangement” kort vil fortælle jer som private ejendomsejere/P-pladsejere om muligheden for at stille en eller flere P-pladser til rådighed for opsætning af ladestandere til brug for egne medarbejdere og kunder i åbningstiden og evt. egne boliglejere eller andres opladning af elbiler udenfor åbningstiden.

 

Det kan være et rekrutteringsparameter at tilbyde opladning til medarbejdere, ligesom det kan være attraktivt for kunder at lade op under besøget i din virksomhed.

Informationsmødet vil bestå af et kort oplæg fra Holbæk Kommunes administration om motivationen bag og mulighederne for at udvide antallet af ladepladser i Holbæk Kommune og efterfølgende en speeddating-seance med de tilstedeværende operatører, hvor du som indehaver af parkeringplads kan høre den enkelte ladestanderoperatør om muligheder for samarbejder.

Vi har foreløbigt tilsagn om, at du kan møde kontaktpersoner fra følgende ladestanderoperatører:

Base2Charge, Bravida, Clever, OK og Sperto

 

Tilmelding via tilmeldingsformular senest tirsdag den 28/9 2021 kl. 12.00.

Tilmelding til Speeddating med ladestanderoperatører 5. okt. 2021a

Venligst kun 1 tilmeld af gangen

 

 



Feedback

Sidst opdateret

08.09.2021

Ansvarlig redaktør

Lena Green

Praktiske informationer

Tid: Tirsdag den 5. oktober 2021
kl. 14.30-16.00

Sted:
Kantinen

Holbæk Kommune

Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

 

Tilmelding:
Nødvendig og kan ske via tilmeldingsformularen nederst

senest 28. september kl. 12.00

Bemærk at din tilmelding først er registreret, når du har modtaget en mail med kvittering og at du med din tilmelding giver samtykke til at dine tilmeldingsdata gemmes og anvendes til deltagerlister mm. der kan deles med andre deltagere og Erhvervshus Sjælland i et fælles CRM-system.

Pris: Gratis.

Bindende tilmelding, men dog mulighed for afbud indtil 1/10 kl. 12.00.