LederForum Holbæk

Holbæk Erhvervsforum har etableret LederForum Holbæk, som er et netværk for områdets topledere.

Kravene til det personlige lederskab er steget markant gennem de senere år. En leder må således til stadighed finde nye tiltag frem for at sikre konkurrenceevnen og vækst. Med andre ord må der ny inspiration til ledergerningen.

Det bidrager Holbæk Erhvervsforum til, fordi vi tror på, at alle ledere kan tilegne sig nye egenskaber der direkte bidrager til, at virksomheden udvikler sig. For den enkelte leder gælder det om at finde og udfolde sit fulde lederpotentiale.

Derfor har vi oprettet LederForum Holbæk.

Investering
Du kan deltage i det nye netværk, som afvikler fire arrangementer årligt, for kr. 8.000 ex. moms pr. år. Beløbet dækker materiale og forplejning.

Drift
LederForum Holbæk bliver driftet af Mogens Weinreich, tidligere blandt andet direktør SAS Institute, som i samarbejde med både medlemmer samt erhvervsdirektør Kenny Jensby erhvervskonsulent Caspar Christensen sørger for, at der bliver skabt indhold og værdi, hver gang vi mødes.

Tag fat i Holbæk Erhvervsforum, og hør om mulighederne for at blive en del af LederForum Holbæk.


Mogens Weinreich
er tidligere adm. dir. for SAS Institute, som han gennem 23 år udviklede fra fire medarbejdere til 300 og en omsætning tæt på den halve milliard. Han har blandt andet holdt foredrag sammen med Børsen fem år i træk for morgendagens ledere, og er forfatter til bogen "Er du en god leder?".



Feedback

Sidst opdateret

10.10.2016

Ansvarlig redaktør

Lena Green

Kontakt

Caspar Christensen
Erhvervskonsulent
Telefon: 40 21 27 27
Mail: caspar@heforum.dk