Rådgivercafé

Gratis én-til-én-rådgivning for iværksættere og etablerede virksomheder.

Holbæk Erhvervsforum inviterer – i samarbejde med en lang række af vores lokale rådgivermedlemmer – dig og din virksomhed til den månedlige Rådgivercafé. Her kan du som altid få fortrolig og gratis én-til-én rådgivning af advokat, bankrådgiver, revisor eller marketingsekspert.


Find den næste Rådgivercafé på vores arrangementsoversigt.

Advokaten:
Typiske spørgsmål til advokaten handler om virksomhedsform, hæftelse, aftaler og måske arvereglers betydning for ejerskifte eller fortsat drift.

Bankrådgiveren:
Bankrådgiveren svarer på spørgsmål omkring finansiering af virksomheden – herunder krav til egenkapital og muligheder for banklån, realkreditlån, factoring eller finansiering via Vækstfonden.

Revisoren:
Revisoren møder du med spørgsmål omkring administration, budgettet (anlæg, drift og likviditet), virksomhedsform, momsafregning og skat.

Marketingeksperten:
Stil de hurtige spørgsmål til marketingeksperten, når det gælder din virksomheds visuelle profil, synliggørelse af din virksomhed, online markedsføring (hjemmeside, Facebook og Google etc.) og offline markedsføring som fx tryksager, skiltning og annoncer.

... kræver dine spørgsmål mere omfattende svar, så guider rådgiveren dig smidigt videre i processen.



Feedback

Sidst opdateret

05.07.2016

Ansvarlig redaktør

Lena Green

"Mine møder med eksperterne på Rådgivercaféen gav mig nogle andre vinkler på min situation og på min virksomhed. Desuden har jeg nu fået sat ansigt på folk som kan hjælpe mig videre. Jeg vil helt sikkert tage fat i de personer, hvis jeg får brug for hjælp fremadrettet."

Lise Brøkner Bøgsted, Ingredients For The Good Life

"På Rådgivercaféen fik jeg – i min dialog med revisoren – afklaret nogle spørgsmål vedr. moms og regnskab i min virksomhed, ligesom advokaten gav mig nyttige tips til fremtidige samhandelskontrakter; blandt andet hvad angår ophavsrettigheder og opsigelsesklausuler".

Maria Olsvig Gade, Gades Bogføring