Iværksætterkursus

Går du med tanker om at starte egen virksomhed, eller ejer du en nyetableret virksomhed, så gå ikke glip af Holbæk Erhvervsforums iværksætterkursus. Med udgangspunkt i netop din idé, får du her konkrete værktøjer til at sætte skub i din forretning og nå dine mål.

Iværksætterkursus

Iværksætterkurset finder sted over tre intensive dage og udbydes løbende. Se vores arrangementskalender

Formålet er, at formidle den vigtigste viden om dét at være virksomhedsejer. Med andre ord handler det om, at du får skabt et overblik over, hvad du skal forholde dig til ved opstart eller drift af en ny virksomhed.

En erhvervskonsulent og en markedsføringsekspert fra Holbæk Erhvervsforum nurser om dig undervejs med viden og erfaring, som kan få dine idéer til at folde sig ud, og som giver dig svar på alle de spørgsmål som typisk er forbundet med at blive iværksætter.

På iværksætterkurset benyttes en visuel forretningsplan, hvor du med praktiske værktøjer føres igennem alle de aspekter og tanker, der skal overvejes for at få succes med din virksomhed. Det handler altså om, at styrke dit forretningspotentiale. Således sættes der spot på fx formaliteter som virksomhedsform, organisering, registrering af CVR-nummer, økonomi og administration, ligesom der kigges på, hvordan du kommer til at stå stærkest på markedet.

Iværksætterkursus – for iværksættere og nyetablerede virksomheder

Fokus på: Opstart af egen virksomhed – Personlige overvejelser – Kompetencer og ressourcer – Formaliteter (virksomhedsform, cvr.nr, moms ved opstart etc.) – Forretningsidé – Visuel forretningsplan – Dit produkt – Dine kunder – Dine samarbejdspartnere – Partnerskaber – Netværk – Konkurrenter – Positionering – Differentiering – Markedsføring – Salg og afsætningskanaler – Økonomi, administration og finansiering



Feedback

Sidst opdateret

10.03.2017

Ansvarlig redaktør

Lena Green

Kontakt

Bodil Islann
Erhvervskonsulent
Telefon: 26 39 79 69
Mail: bodil@heforum.dk