Rådgivercafé - September 2017

Holbæk Erhvervsforum inviterer – i samarbejde med en lang række af vores lokale rådgivermedlemmer – etablerede virksomheder og iværksættere til gratis Rådgivercafé.
04.09.2017

Her kan du som altid få fortrolig én-til-én-rådgivning af advokat, bankrådgiver, revisor eller marketingekspert:

Advokaten:
Typiske spørgsmål til advokaten handler om virksomhedsform, hæftelse, aftaler og måske arvereglers betydning for ejerskifte eller fortsat drift.

Bankrådgiveren:
Bankrådgiveren svarer på spørgsmål omkring finansiering af virksomheden – herunder krav til egenkapital og muligheder for banklån, realkreditlån, factoring eller finansiering via Vækstfonden.

Revisoren:
Revisoren møder du med spørgsmål omkring administration, budgettet (anlæg, drift og likviditet), virksomhedsform, momsafregning og skat.

Marketingeksperten:
Stil de hurtige spørgsmål til marketingeksperten, når det gælder din virksomheds visuelle profil, synliggørelse af din virksomhed, online markedsføring (hjemmeside, Facebook og Google etc.) og offline markedsføring som fx tryksager, skiltning og annoncer.

... kræver dine spørgsmål mere omfattende svar, så guider rådgiveren dig smidigt videre i processen.

Når du tilmelder dig, så husk at angive, hvilken type rådgivning, du efterspørger. Dermed kan vi sikre, at bemandingen matcher netop dit behov bedst muligt.

Tilmeldingsformular

 



Feedback

Sidst opdateret

24.03.2017

Ansvarlig redaktør

Lena Green

Praktiske informationer

Tid:
Mandag den 4. september 2017
Kl. 16.00 - 17.00

Sted:
Holbæk Erhvervsforum
Ahlgade 1C, Holbæk

Tilmelding nødvendig senest 1. september kl. 11.00 via tilmeldingsformularen nederst eller på telefon 59 44 42 68 - email: heforum@heforum.dk

Pris:

GRATIS - men der opkræves et No-show-fee på kr. 200,- plus moms ved udeblivelse uden afbud