Fernisering på Vækstfabrikken/Erhvervenes Hus 3/8 kl. 15.00-18.30

Vækstfabrikken Holbæk/Erhvervenes Hus inviterer til Fernisering med fotograf Bjørn Hansen og maler Ulla Abildgaard. I et samarbejde mellem Holbæk Erhvervsforum, Vækstfabrikken Holbæk og Lotte Connell inviteres borgere og virksomheder til fernisering i stuen i Erhvervenes Hus
03.08.2017

Ved ferniseringen vil der være mulighed for at møde udstillerne, se og evt. købe de udstillede billeder.

I måneden efter vil det være muligt fortsat at opleve udstillingen i lokalerne.

Der tages forbehold for værkerne løbende kan blive solgt.

Læs evt. mere om kunstnerne nedenfor. 

 

 

Bjørn Hansen har i mere end 40 år arbejdet indenfor de traditionelle genrer af fotofaget med modeshows, portrætkunst, pressefoto, undervisning etc. Hans mangeårige passion for fotografiet og de stærke, følelsesladede historier det kan fortælle, fik ham til at eksperimentere med fusionskunst.

I fusionskunst smeltes to fotografier med ikke- relaterede motiver sammen i en ny komposition, der udforsker fælles dimensioner.

Med Bjørns helt særlige talent og intuition for former, farver og atmosfære viser han med elegance og stor indlevelsesevne et følelsesladet univers, hvor den fotografiske komposition fortæller om glæde, sorg, ærgrelse, håb og myriader af alle andre følelser.

Ulla Abildgaard maler med en følelsesmæssig energi der viser hendes intensitet, styrke og passion for livet. Ullas farvepalet er alsidig – hun benytter bløde pasteller når hun tager os med til drømmeagtige scener og med hendes stærke rød/orange farver og lag-på-lag teknik frembringer hun en dybde og råhed i motivet, især Ullas portrætter er fængslende.

Ulla og Bjørn bor og arbejder i Australien, i byen Glenorie i New South Wales. Bjørn kommer oprindeligt fra Vejen, og tog som ung til Australien, hvor han har boet lige siden. Ulla tog fra Roskilde for mere end 30 år siden. De sidste par år har de arbejdet sammen og udviklet endnu en fusions-teknik, hvor Bjørns fotografier printes på canvas eller papir og Ulla herefter tilføjer sit eget udtryk med akryl maling. Sammen driver de galleriet ”The Art Shack” og "Photo Studio 6.



Feedback

Sidst opdateret

26.06.2017

Ansvarlig redaktør

Lena Green

Fernisering på Vækstfabrikken Holbæk/Erhvervenes Hus

Tidspunkt:

Torsdag den 3. august 2017 kl. 15.00- 18.30

Sted:

Vækstfabrikken Holbæk/Erhvervenes Hus, Ahlgade 1C, 4300 Holbæk 

Tilmelding:

Tilmelding er ikke nødvendig, men vi hører alligevel gerne fra dig, hvis du planlægger at møde op.

Pris: Gratis