Spring til indhold

Erhvervssalon - Vi er bedst når vi er glade

Holbæk Erhvervsforum og Holbæk Teater inviterer til erhvervssalon på Holbæk Teater. Denne morgen får vi besøg af Journalist og nyhedsvært Mikael Kamber og hans foredrag om motivation, styrker og positiv psykologi "Vi er bedst når vi er glade".
25.09.2018

Holbæk Erhvervsforum inviterer i samarbejde med Holbæk Teater til endnu et spændende morgenmøde når vi byder indenfor til årets anden erhvervssalon i 2018. 

Denne morgen står i glædens og den positive psykologi tegn. Vi får vi besøg af Journalist og nyhedsvært Mikael Kamber som vil belyse emnerne med sit foredrag "Vi er bedst når vi er glade".

Vær forberedt på en indsprøjtning med inspiration, humor og viden, når Mikael Kamber fortæller, hvor meget glæden betyder vores liv: Når vi er glade, er vi mest effektive, mest kreative og mindre syge, vi lever endda længere.

Foredraget bygger på den banebrydende viden, som hjerneforskningen og forskningen i positiv psykologi har bragt frem i de senere år. Du får blandt andet indblik i: hvorfor vi har en medfødt tendens til at fokusere mere på det negative end på det positive, hvorfor det er en rigtig god idé at træne sig op til at ramme en balance, hvor det negative ikke fylder mere end nødvendigt, og hvor det positive fylder så meget som muligt, og hvordan du langsomt, men sikkert, kan ændre din adfærd, så du får en gladere hverdag.

Undervejs får du mulighed for at mærke og opleve nogle af foredragets vigtigste pointer på dig selv.

Foredraget tager udgangspunkt i Mikael Kambers bestseller ”Vi er bedst, når vi er glade” og hans seneste bog ”STÆRKERE”. Du har mulighed for at købe et signeret eksemplar af bøgerne efter foredraget.

TILMELDING:

Erhvervssalon - efterår 2018

 

 

 



Feedback

Sidst opdateret

31.07.2018

Ansvarlig redaktør

Lena Green

Erhvervssalon - september 2018

Tidspunkt:

Tirsdag d. 25. september 2018 kl. 07.30 - 10.00. Dørene åbnes kl. 7.00.

Sted:

Holbæk Teater, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk. 

 

Tilmelding:

Skal ske via modulet til nederst til venstre - Senest torsdag den 20. september 2018. 

Pris: 

Gratis - for medlemmer af Holbæk Erhvervsforum.

For ikke medlemmer er prisen kr. 235,- pr. person. 

Der serveres en let morgenmad.