Erhvervssalon - Forandringskultur i erhvervslivet

Holbæk Erhvervsforum inviterer i samarbejde med Holbæk Teater til erhvervssalon hvor morgenens overskrift er "Forandringskultur i erhvervslivet".
12.04.2018

Holbæk Erhvervsforum inviterer i samarbejde med Holbæk Teater til erhvervssalon med ”Forandringskultur i erhvervslivet” som morgenens tema.

Vi bliver denne gang i egen andedam, da vi kigger nærmere på Holbæk Teaters platform ”Teater i Virkeligheden”– med fokus på hvordan erhvervslivet kan få gavn af teaterets kompetencer i hverdagen.

De tre fokuspunkter der vil tegne dagsordenen denne morgen er:

  • Drama og konflikthåndtering
  • Præsentation og nærvær
  • Samtaletræning

Fokuspunkterne bearbejdes bl.a. med hjælp fra professionelle skuespillere som vil medvirke til at vise forskellige scenarier og gøre dem nærværende og genkendelige.

Program:

Kl. 7:30 - 8:00: Morgenmad og netværk

Kl. 8:00 - 8:10: Velkomst og kort præsentation af dagen

Kl. 8:10 - 8:15: Præsentation af Holbæk Teaters platform ”Teater i Virkeligheden”

Kl. 8:15 – 8:45 Drama og konflikthåndtering
I teatret og på film elsker vi drama! Men, dramaet er sjældent lige så kærkomment på arbejdspladsen. Det kan dog være svært helt at undgå i en hverdag, hvor mennesker skal arbejde sammen. Med hjælp fra professionelle skuespillere, sætter vi fokus på den svære samtale igennem scenarier, som du garanteret genkender fra det virkelige liv.

Kl. 8:45 – 9:15  Præsentation og nærvær
Bliv bedre til at præsentere dig selv, dit produkt og din virksomhed.

Holbæk Teater tilbyder professionel træning i præsentationsteknik, hvad enten det er din pitch, din produktpræsentation, dit foredrag, en vigtig tale eller noget helt andet, der skal sidde lige i skabet og give det bedste indtryk!

Kl. 9:15 - 9:25: Pause og netværk

Kl. 9:25 – 9:55: Fokus på den svære/vigtige samtale med brug af metoden samtaletræning

Kl. 9:50 – 10:00 Tak for i dag og på gensyn!

 



Feedback

Sidst opdateret

26.09.2017

Ansvarlig redaktør

Lena Green

Erhvervssalon - Forandringskultur i erhvervslivet

Tidspunkt:

Torsdag d. 12 april 2018 kl. 07.30 - 10.00

Sted:

Holbæk Teater, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk. 

 

Tilmelding:

Skal ske via modulet til nederst til venstre - Senest mandag den 09. april  2018. 

Pris: 

Gratis - for medlemmer af Holbæk Erhvervsforum.

For ikke medlemmer er prisen kr. 235,- pr. person. 

Der serveres en let morgenmad.